Overmeldinger og doblinger, når fjenden blander sig!

Eller hvordan en indmelding kan blive til en hjælp!

Hanne Hauge har foreslået, at jeg skriver en blog om åbners og svares brug af overmeldinger og doblinger når modstanderne blander sig – hvilket hermed er gjort.

Bloggen giver et overblik over brug af doblinger og overmeldinger i modstandernes farver med udgangspunkt i følgende temaer:

Overmeldinger

  • Principper for svares overmelding i indmeldt farve
  • Svares direkte overmelding i fjendens farve
  • Åbners overmelding i fjendens farve
  • Svares overmelding i 2. melderunde i indmeldt farve

Doblinger

  • Forskel på en fitvisende dobling og en konkurrencedobling
  • Doblinger efter makkers sans åbning og en kunstige indmelding
  • Doblinger efter makkers redobling
  • Doblinger på højt niveau – kombineret med kravpas

Jeg vil på et senere tidspunkt udgive en særlig blog der omhandler negative doblinger.

Alle principper i denne blog kan umiddelbart implementeres i alle bridgesystemer.

Overmeldinger

Principper for svarers overmelding i indmeldt farve

Alle svarers konventionelle 2NT meldinger som fx Steens 2NT bortfalder efter indmelding, da der er behov for en melding der viser hold i den indmeldte farve.

Svarers 2NT viser 10-12 hp og hold i den indmeldte farve. Det betyder, at overmelding i indmeldt farve viser fit og er mindst invit til udgang.

Svarers direkte overmelding i fjendens farve

  • 1♣︎ – (1♠︎) – 2♠︎ er krav og spørger om yderligere oplysninger. Benægter fire farve i hjerter der vises med en negativ dobling. Åbner kan fx melde 2 eller 3NT med sparhold.
  • 1♥︎ – (1♠︎) – 2♠︎ er mindst inviterende med mindst trekorts støtte i hjerter.
  • 1♣︎ – (1♠︎) – 3♠︎ er splinter (single eller renonce) med primærstøtte i klør.
  • 1♥︎ – (1♠︎) – 3♠︎ er splinter (single eller renonce) med primærstøtte i hjerter.

Åbners overmelding i fjendens farve

Er som udgangspunkt holdspørgende:

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                1♠︎                2♣︎                2♠︎

3♠︎ fra Nord spørger her om hold/yderligere oplysninger.

For yderligere omkring de videre meldinger – Tjek Okuneff konventionen senere i artiklen.     

Svarers overmelding i 2. melderunde i indmeldt farve

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                1♠︎                2♣︎                 pas

2♦︎               Pas             2♠︎ = spørger om hold/yderligere oplysninger.

Nords svarmuligheder

2NT/3NT= hold i spar

3♠︎ viser medhold

Alt andet benægter hold i spar

En overmelding efter en tofarvet indmelding

følger principperne for nær/fjern konventionen (se denne senere i indlægget)

Nord             Øst                                      Syd               

1♦︎                2♦︎(begge majorfarver)     2♥︎ viser klør mens 2♠︎ viser ruderstøtte.

Offensive doblinger

Principper for doblinger når modstanderne blander sig

En dobling er oplysende og ikke et ønske om straf, hvis der er mindst 2 umeldte farver tilbage eller ingen har meldt naturligt 2 gange:

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                1♠︎                pas                2♠︎

Pas                pas                D = oplysende til de umeldte farver

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                 1♠︎                 2♣︎                2♠︎

Pas                pas                D = oplysningsdobling uden ruder da man ellers ville have brugt en negativ dobling i første runde.

En dobling er strafforslag hvis der kun er en umeldt farve tilbage og mindst en har meldt naturligt to gange:

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                1♠︎                2♣︎                2♠︎

3♥︎                3♠︎                D = forslag til straf

En dobling efter en indmelding i 2. hånd er en negativ dobling

 Nord            Øst                Syd                Vest

1♦                 1♠︎                D = negativ dobling der her viser hjerterfarve.

Den negative dobling er den mest anvendte og samtidig den der er sværest at få helt styr på. Derfor får den sin egen blog.

En dobling fra åbner efter en indmelding i 4. hånd

på et eller to trinnet er en fit visende dobling

Nord             Øst                Syd                Vest

1♣︎                pas                1♥︎                 1♠︎

D = viser trekortsstøtte i ♥︎

2♥︎ fra Nord viser primær støtte og anden melding samt pas viser højst 2 hjerter.

En dobling fra åbner efter en indmelding i 4. hånd på tretrinnet er en konkurrencedobling:

Nord             Øst                Syd                Vest

1♣︎                Pas                1♥︎                3♦︎

D = viser tillæg til åbningshånden – mindst 15 hp.

En dobling i et konkurrerende meldeforløb under 3 trinnet i egen farve

er invit til udgang.  

Nord             Øst                Syd                Vest

1♥︎                1♠︎                 2♥︎                 2♠︎

D = styrkedobling og udgangsinviterende.

Ny farve på tretrinnet er trialbid med en farve der har brug for honnørsupport eller kortfarve hos makker for udgang.

Nord             Øst                Syd                Vest

1♠︎                2♥︎                2♠︎                3♥︎

D = styrkedobling og udgangsinviterende.

Dobling efter makkers sans åbning og fjendens kunstige indmelding

Her vil vi gerne kunne konkurrere om en del kontrakt. Doblingen viser her mindst 4 kort i meldt farve, Fx

Nord             Øst                                      Syd                                      Vest

1NT               2♣︎ (begge major)             D= klørfarve.                    2♦︎=vælg selv!

D= ruder      2♠︎                                      3♦︎= for at spille

Doblinger efter makkers redobling

Viser mindst 4 kort i farven. Hermed kan vi beskrive vores hånd og enten finde fit eller fange modstanderne i en doblet del kontrakt.

Nord                                   Øst                Syd                                      Vest

1♥︎                                      D                  RD=mindst 10 hp ikke fit 2♦︎

D= mindst 4 ruder           2♠︎                 D=mindst 4 spar

En dobling af en tofarvet indmelding

viser 10+ point og er oplysende. Se yderligere under Nær/fjern konventionen.

Dobling på fire eller femtrækket i konkurrerende meldeforløb

Jeg tager her udgangspunkt i, at vores side er den honnør stærke side.

Som udgangspunkt viser en dobling af en melding på højt niveau i et konkurrerende meldeforløb en hånd der advarer mod at melde videre. Man har enten defensive værdier eller minimum.

En ”Pas” viser omvendt en god hånd og er altid krav.

Før jeg gennemgår ”teorien” præsenterer jeg de principper der skal være i baghovedet:

  1. Princip: ”Når vores side har flest points skal vi enten have spillet eller have doblet modstanderne!” – det gælder også for delkontrakter!
  2. Princip: ”Er vi i gunstig zonestilling – de i zonen og vi udenfor – kan vi går tre beter for et godt resultat!
  3. Princip: ”Et offer på femtrinnet må aldrig overvejes hvis vi er i ugunstig zonestilling. Derfor er melding på femtrinnet for at vinde!”
  4. Princip: ” I lige zonestilling vil vi foretrække de sikre point frem for et usikkert offer – take the money and run!”
  5. Princip: ”Husk loven om total antal stik! – har begge sider en ti korts fit, er der 20 stik at spille om. Kan vi vinde 11 stik, kan modparten tage 9 stik!”

Doblinger på højt niveau

Jeg tager udgangspunkt i et eksempel hvor det er klart hvilken side der er den stærke side:

Nord             Øst                Syd                                      Vest

1♠︎                2♥︎                2NT(Stens 2NT)                  5♥ (spær)

?

Nord og syd har flest point så der skal enten dobles eller meldes 5♠︎/6♠︎. Her er der behov for gode makkeraftaler.

Nord har som 2. hånd efter 5♥ flere muligheder fx:

Pas, D og 5♠︎.

PAS i 2. hånd

Er altid en kravpas. Makker SKAL melde.  Pas viser den stærkeste hånd Nord kan have! Pas i anden hånd efterfulgt af melding bliver en kraftig sleminvit.

5 trinnet i 2. hånd

Viser værdier der ikke før er blevet vist men tror ikke helt på slem som en mulighed.

Dobler i 2. hånd

Minimumshånden eller defensive værdier i modstandernes farver.

Pas i 4. hånd

Er kun en mulighed hvis makker har doblet eller selv meldt på 5 trækket. Det kræver ekstraværdier at melde slemmen hvis makker har meldt på 5 trinnet. Har makker doblet er jeg enig heri da jeg ikke selv tror på slemmen.

5 trinnet i 4. hånd

Viser enten næsten værdier til slem eller en meget skæv hånd. Der bør være kontrol (mindst single eller renonce) i modstandernes trumffarve!

Dobler i 4. hånd

Ikke værdier til at acceptere makkers sleminvit. Makker er hermed advaret. Melder makker nu selv på 5 trinnet tjekker jeg lige min hånd igen.

APPENDIX

Nær/fjern konventionen

Et forsvar mod tofarvede indmeldinger efter åbning på et trækket. Det er en forudsætning at begge farver er kendte.

  • Pas og efterfølgende dobling er straf
  • Dobler er styrkevisende ca. 10+ point
  • Overmelding i nærmeste viste indmeldte farve er krav med egen farve (den uviste farve).
  • Overmelding i fjerneste indmeldte farve er krav og mindst udgangsinviterende med støtte til makkers meldte farve.
  • Melding i egen farve er for at spille.
  • Støtte i makkers farve er konkurrerende

Nord             Øst                                      Syd

1♦︎                2♦︎(begge majorfarver)     D = ca. 10 hp. med vilkårlig fordeling.

                                                                 Pas og efterfølgende dobling er straf.

                                                                 2♥︎= klør og runde krav.

                                                                 2♠︎= ruder og rundekrav.

                                                                 2NT=10-12 og invit.

                                                                 3♣︎= for at spille

                                                                 3♦︎= konkurrerende med støtte. Kan være lidt presset.

Nord             Øst                                      Syd

1♠︎                2 NT(begge minorfarver)    D = ca. 10 hp. med vilkårlig fordeling.

                                                                 Pas og efterfølgende dobling er straf.

3♣︎= hjerterfarve og rundekrav

                                                                 3♦︎= sparstøtte og rundekrav

                                                                 3♥︎= svagt for at spille

                                                                 3♠︎= sparstøtte for at spille. Kan være lidt presset.

                                                                 3NT=for at spille

Okuneff konventionen

Meldingen i fjendens farve for at undersøge hold i den indmeldte farve.

Nord             Øst                Syd                Vest

1♦︎                1♠︎                2♣︎                pas

2♠︎ = holdspørgende.

Syd har følgende svarmuligheder:

2NT eller 3NT = Jeg har hold i farven.

3♥︎ = (umeldt 4. farve) viser medhold.

3♣︎ og 3♦︎ = (støtte eller genmelding) benægter hold eller medhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.